Denne her verden skræmmer mig helt sindssygt. Var det også sådan her, da jeg var lille, uden at jeg rigtigt havde greb om, hvad det foregik? Jeg tror der ærligt ikke.

Jeg troede jeg vidste, hvad det at være menneske betød, at vores egentlige kerne er kærlighed. Det er derfor at angreb som disse - mod Libanon i torsdags og Frankrig igår - kaldes umenneskelige. Hvorfor fanden er det så, at mennesker bliver ved med at handle sådan?

Håbet for menneskeheden er sværere at holde fast i, men jeg nægter at slippe det. Når vi giver slip, har vi tabt.