Så måtte jeg gå hjem, uden mennesker eller musik i ørene eller på skærmen.
Jeg mødte en tillidsfuld, kælen kat, og nød tosomheden for en stund. Da jeg rejste mig for at gå, kiggede den efter mig. Jeg begyndte at gå, og blev ved med at kigge mig tilbage over skulderen, ventede på at den skulle følge efter mig. Jeg kom længere væk.
Kom, kat! 
Jeg kiggede mig tilbage tusinde gange.
Kom nu, kat!
Den rejste sig, vendte sig rundt og gik. Det var en kat, men den knuste mit hjerte.