Min kæreste synes, at vores hjem minder mere og mere om en indendørs jungle. Jeg er helt enig, men på en lidt mere begejstret måde, end han er. 

Naturen er magisk, det er der slet ingen tvivl om - og dens levende, grønne væsner, som bor og vokser herinde sammen med mig, det er så fascinerende. De vender sig mod lyset, de kalder når de savner vand, de ånder mod vinduet, og de danser, når luften finder vej indenfor. Hvordan kan man ikke elske at bo blandt så kærlige skabninger?