Tømmer mine notesbøger I

• Typen til en fest: man når knap at sige hej, før han klæber. Han taler om ting man interesserer sig for, men på den helt forkerte måde ("Ej du er vegetar? Jeg elsker også dyr! Grise for eksempel, de er mega kloge, og så smager de fucking godt. Win!")
• Der hænger et ufærdigt edderkoppespind. Det er et abstrakt kunstværk ved siden af de samme tusinde symmetriske spind. Jeg elsker dette spind, og det går op for mig, at jeg elsker skaberen, edderkoppen.
• Om dagen d. 1. januar fyres det sidste fyrværkeri midt i de få timer med dagslys. Jeg hører lyden, men ser intet. Det virker så tomt - lys har brug for mørke for at bestå.
• Tågen ligger tyk omkring mig. Hver gang jeg prøver at komme ind i den, blive et med den, forsvinder den. Den flytter sig med mig, den flytter sig fra mig.
• Børn der leger far, mor og børn. Ingen vil være faren, for han er aldrig til stede. Det er meget modsat de voksne, hvor alle vil være faren, men kun individer med en penis kan få rollen. Intet ansvar, god løn, en kvinde bag sig, der fikser hjemmet og opdrager børn. Hvilken sørgelig luksus.
• Børn der ikke kan tale det samme sprog, kan kommunikere - noget de fleste voksne ikke kan.
• "Hvorfor drikker du ikke?" Jeg svarer det sædvanlige - at jeg er i bil, så det går ikke. Jeg bliver hurtigt stemplet som hende den kedelige, men det vil jeg også hellere. Det er bedre end at fortælle, at sidst jeg drak, blev jeg voldtaget. Det er meget lettere at være 'hende den kedelige', end 'hende der blev voldtaget'.
• Når jeg bliver spurgt, om jeg har det godt, svarer jeg altid rigtigt: Ja tak, jeg har det fint. Det går jo ikke, at jeg er ærlig og ender med at gøre folk utilpasse.
• Du har tegnet mine smilerynker.
• Det er dejligt, at han rydder op for en gangs skyld - også selvom jeg ved, at jeg ikke er tilfreds, når han er færdig.