12 minutter i dag. Egentligt er jeg fået i gang med at skrive det, jeg gerne vil nå. Eller, jeg har forsøgt at gå i gang.
Der er pres på, for det er ikke noget der bare kan redigeres igen senere, det her er ansøgningen. Det er på den ene side noget, jeg er meget nervøs for, på den anden side har jeg absolut ingen forventninger, og derfor må det være hip som hap. Men uanset, uanset så skal jeg gøre mit bedste.
Jeg huskede den novelle, jeg gerne vil sende med, som god, men det er den ikke. Den er faktisk ret elendigt skrevet, selvom jeg stadig er meget glad for idéen. Den er fin og smuk og uhyggelig, og jeg tænker at den alt i alt matcher min interesse og inspiration meget godt. Hvis bare jeg kan gøre udfoldelsen af idéen lige så smuk som ideen selv.
Det gik ikke lige før, og derfor tænkte jeg, at jeg måtte skrive mig varm. Nu, hvor jeg tænker efter, burde det nok være med lidt mere poetisk tilgang end der her, hvor alt bare ryger ud som var det en dagbog (igen, dette er ingen dagbog, selvom nogle af indlæggene basically alligevel er).
Engang fandt jeg billeder på Tumblr og skrev ud fra dem, tit kom der noget fint, i hvert fald mere litterært fint og knap så fladt og ligegyldigt, og det er det, min ansøgning ikke må være - flad og ligegyldig. Det er det, der gør den så svær at komme videre med, fordi der er en eller anden form for angst, en bestemt niveau af præstation jeg skal nå over.
Denne her øvelse har ingenting med smukke skriv at gøre, den har noget at gøre med at komme i gang. Det er også ok, men i dag har jeg brug for mere. Så, 7 minutter inde i øvelsen siger jeg farvel og tak.