Så sidder jeg og læser 1984, og opdager, hvordan kampagner og metoder bliver anvendt i dag. Hvordan nogen opildner til en fælles fjende, fortæller halve sandheder og skaber had. Det er nemmere at kontrollere folk, hvis de er bange. Det er lettere at blive hersker, hvis folk vil ledes. Så finder de en fjende, der ser anderledes ud, og så bygger de hadet op, og den fælles fjende er det primære fokus.
En fjende, der - hvis man opildnede kærligheden frem for hadet - kunne være en ven. Familie. Vi kunne leve sammen i accept og anerkendelse, men i et sådan samfund vil der ikke være klasser, der vil ikke være hierarki og magt, og det er det, de hungrer efter.
Og det er så sørgeligt.