Du er så tarvelig, når du synes, at det er besværligt at ændre på dine indkøb. "Det er da super, at du går op i miljøet og sådan noget, men det betyder jo ikke at vi alle sammen skal det. Måske skal du også lade være med at flyve fx, og hvor er din cykel måske?"
Det er så ignorant. Fordi 1) jo, det betyder at alle skal det - i hvert fald hvis man vil have børn eller børnebørn, og det ved jeg at du vil. Også hvis du ønsker at verden skal bestå, selv efter dig (og det håber jeg virkelig er et let spørgsmål at svare ja til).
Men en ting må du forstå: det er ikke ok at hige efter at sætte fremtiden i verden, samtidig med at du fucker selvsamme fremtid op. Jeg er ligeglad med, om det er sværere for dig at google "vegetar frikadeller", frem for bare at følge den opskrift du plejer, og at du mener, at smagsløg er vigtigere end planeten. Jeg er ligeglad med, at du ignorerer empatien i dine handlinger, og at du griner når jeg prioriterer empati (som du i øvrigt har opdraget mig til). Men jeg bliver vred, når du ignorerer det, hele verden skriger på - hjælp.
Du synes det er ubelejligt at ændre din hverdag, fordi du tror stadig det er et spørgsmål om holdninger frem for at kigge på de tal, der fortæller, at vi ødelægger Jorden fuldstændigt. Du er så fucking tarvelig, når du ikke gider at ændre dig, fordi det er besværligt, men samtidig tvinger mine børn, dine børnebørn, til at rydde op efter dig, fordi du ikke selv gad.
Og 2) det bedste forsvar er åbenbart et angreb, for du bruger bil tusinde gange mere end mig, jeg rejser aldrig, og: jeg prøver. Jeg prøver virkelig - kan du ikke please gøre det samme. For mig, for mennesket som eksistens, for Jorden, for fremtiden, for noget der er større end dig selv og din egen lille verden.