Dialog med Hannah
C. Hej Hannah
H. Godmorgen.
C. Morgen?
H. Eller, det er vist ikke morgen længere, er det? Det blev
lidt sent i går.
C. Hvordan kan det være?
H. Det er svært at forklare. Der er sket nogen noget, og jeg
føler det er min skyld. Og så er der denne her fyr…
C. Ja?
H. Han er perfekt. Han er så god en mand, han vil mig det
godt, det ved jeg.
C. Men der er en eller anden form for problem?
H. Ja. Han… Vi har ikke samme værdier. Eller, måske har vi,
men det viser sig ikke på samme måde hos os.
C. Og hvad betyder det så?
H. Det betyder at det er sindssygt svært at være sammen med
ham. Jeg er måske forelsket, det ved jeg ikke om man må sige allerede, men det
tror jeg. Jeg kan virkeligt godt lide ham.
C. Du siget det som om det er noget negativt.
H. Fordi sådan føles det lidt. Det føles som om han er sendt
præcis til mig, han giver mig et eller andet specielt. Men han handler på en
måde, jeg ikke kan være med til.
C. Kan I ikke bare gøre hver jeres ting?
H. Det er mere kompliceret end det. Han er meget involveret
i, jamen det handler om kødindustrien, og jeg ved ikke hvordan jeg skal
forholde mig til det.
C. Skal du overhovedet det?
H. Det er jo lige det! Det vil jeg helst lade være med, men
i går blev det tydeligt, at det kan jeg ikke bare. Hvis han gør hvad han vil,
så skal jeg stå og kigge på at han handler komplet imod mine principper. Jeg
vil gerne acceptere det, ligesom han accepterer mig, men det er svært at
acceptere mord, drab, voldtægt, hele massakren i den industri han er i.
C. Så du er klar til at sige farvel til ham?
H. Det kom jeg vist til at sige i går. At jeg ikke kunne med
ham, fordi det blev for meget. Det var for meget, men jeg er jo også forelsket.
Det er jeg.
C. Er der en måde I kan finde ud af det på?
H. Jeg skal til at blive involveret i noget aktivisme af en
art, og det er lidt ligesom at bekende kulør. Som om, hvis jeg gør det, så er
han ude af billedet.
C. Skal du se ham inden?
H. Jeg skal i hvert fald snakke med ham, hvis han
overhovedet vil snakke med mig.
C. Tror du ikke at han vil det?
H. Jeg tror, at jeg er besværlig. Jeg ved ikke, om han
synes, at jeg er det besvær værd. Han har ikke kontaktet mig siden i går, og
jeg savner ham allerede. Jeg klippede mit hår af, det er en lang historie, men
jeg ved ikke engang om jeg tør at se ham.
C. Hvad ville der ske, hvis du tog kontakt først?
H. Jeg ved ikke om jeg tør. Han er så god, han ville sikkert
bare lytte, spørge, prøve at forstå mig. Det er bare svært, når jeg ikke kan
forstå mig selv.
C. Det forstår jeg. Skal du prøve at forstå dig selv inden
du ser ham?
H. Det tror jeg er en umulig opgave. Jeg har altid været
mere eller mindre kaotisk og uorganiseret, jeg er ikke som Emma, der bare har
en holdning, og så er det det. Jeg vakler.
C. Kan Andreas hjælpe dig med at finde fodfæste?
H. Det… Det er et godt spørgsmål. Jeg håbede det, men det er
svært at tro på. Han gør ikke nogen ondt, han har ingen onde intentioner, men
han gør det lidt alligevel. Det er der, der er svært.
C. Har du fortalt ham det?
H. Nej.
C. Kunne du prøve det?
H. Jeg er ikke så god til det med at konfrontere tror jeg.
Jeg vil helst undgå det. Jeg vil gerne se ham, jeg vil gerne fortælle ham at
jeg er forelsket i ham. Måske kan vi bare aftale, at han skal kontakte mig
engang, så muligheden stadig er åben efter aktivismen.
C. Men hvad med inden? Han vil nok gerne vide, hvad der er
foregået med dig, siden du reagerede som du gjorde i går?
H. Det vil han nok. Det er derfor jeg helst vil undgå det.
C. Vil du?
H. På den ene side har jeg lyst til bare at dukke op hjemme
hos ham, og kysse ham og fortælle hvor forelsket jeg er. På den anden side, så
er det forhold dødsdømt fra starten af. Jeg kan ikke bede ham om at stoppe med
at spise kød fx
C. Nej, det er nok at kræve lidt meget.
H. Det er det! Jeg kan heller ikke rigtigt fortælle ham hvad
jeg skal med Leo, for det bliver han ikke glad for. Jeg gider ikke være
uvenner.
C. Hvordan ville han reagere, hvis du fortalte om aktionen?
H. Han ville ikke forstå det. ”Hey Andreas, jeg skal ud og
undersøge og redde burfolk, vil du med?” Det vil han ikke. Vil han?
C. Jeg tror ikke jeg kender ham bedre end du gør.
H. Jeg ved heller ikke hvor godt jeg faktisk kender ham. Jeg
ved bare, at han er god.
C. Hvis han er så god, ville han så ikke synes at det du gør
er godt?
H. Måske skulle jeg finde ud af det, og så bare lade være
med at fortælle ham alt.